Erhvervsuddannelse for sundhedspersonale: Udvikling af kompetencer og teknikker til behandling af stofmisbrug (hårde stoffer)” (CARE4SUD)

 

2022-1-LT01-KA220-VET-000086077

Transnational rapport (Arbejdspakke 2/WP2)

Gennemgangs- og analyserapport: Skarpere fokus på uddannelsesprogrammer om misbrugsbehandling (hårde stoffer)

 

Der blev udarbejdet en tværnational rapport baseret på de 6 nationale rapporter fra partnerne, og den har til formål at give indsigt i uddannelsesbehov, forklare variationer på tværs af lande med forskelle i de institutionelle rammer og politikker og give kernekompetencer til at fremme afhængighedsrådgivning.

 

Den tværnationale rapport bidrager til at nå WP 2’s mål, nemlig at:

  • give et overblik over videnskabelige publikationer om eksisterende initiativer til udvikling af læseplaner om afhængighed på forskellige uddannelsesniveauer i hele EU;
  • definere behov og mangel på praktiske og fremadrettede færdigheder inden for sundhedsuddannelsesindustrien i de seks deltagende lande og give en oversigt over de nationale kvalifikationsmangler og -behov;
  • gøre det lettere at identificere de opdaterede kompetencer, der er nødvendige for den professionelle identitet som rådgiver for misbrugere af hårde stoffer (EQF5).

 

Den tværnationale rapport præsenterer data fra analysen, der blev gennemført i løbet af de tre faser af dataindsamlingen, som er skitseret nedenfor:

  • Der blev gennemført en omfattende kortlægning af EU’s uddannelsesmuligheder inden for misbrugsbehandling (hårde stoffer), hvor partnerne undersøgte tilgængelige nationale uddannelsesprogrammer/kurser, herunder erhvervsrettede og korte onlinekurser, der har potentiale til at øge sundhedspersonalets og lægernes færdigheder i at identificere og håndtere patienter, hvis medicinske problemer er forårsaget eller kan forværres af misbrug af hårde stoffer;
  • Fokusgruppe-interviews med læger og sundhedspersonale inden for misbrugsbehandling blev udarbejdet med det formål at få indsigt i stofmisbrug fra flere perspektiver og forstå hvilke videns huller der er i forebyggelse- og behandlingsuddannelse for at udvikle et sæt kernekompetencer til at imødekomme de specifikke behov hos fagfolk i sundhedssektoren;
  • Der blev gennemført interviews med personer, der havde brugt eller bruger hårde stoffer, for at undersøge hullerne og behovene i sundhedsuddannelserne inden for misbrugsbehandling (hårde stoffer).

 

Analysen afslørede mange behov i forbindelse med uddannelse af fagfolk, nemlig:

  • at der ikke er nogen kurser rettet mod specifikke kategorier af fagfolk på universitetsuddannelserne/ erhvervsuddannelserne, og at nogle af de eksisterende ikke er opdaterede;
  • at de eksisterende kurser ikke er tilstrækkeligt promoverede eller ikke er tilstrækkeligt tilpassede og praktiske i forhold til behovene hos personer, der bruger hårde stoffer;
  • behovet for modeller for god praksis og samarbejde mellem fagfolk på dette område.

 

Deltagerne i interviewene og fokusgrupperne fra alle de seks lande fremhævede en:

  • Mangel på en holistisk tilgang til patienternes sundhed | Behovet for et tættere samarbejde mellem psykiatrien, misbrugsbehandlere, praktiserende læger og andre dele af sundhedsvæsenet. Deltagerne pegede på en mere holistisk tilgang til patienternes sundhed.
  • Mangel på færdigheder og viden | Sundhedspersonalet føler sig ikke tilstrækkeligt rustet til opgaverne inden for misbrugsområdet på baggrund af deres grunduddannelse. Behovet for flere værktøjer og færdigheder, såsom kommunikations- og motivationsfærdigheder, viden om behandlingsmuligheder, aktivitetsanalyse og samarbejde med misbrugsterapeuter og andre tværsektorielle partnere er afgørende.
  • Manglende validering af kompetencer og forskning | Vigtigheden af at samle og validere kompetencer i en enhed, der kan udvikle og implementere uddannelse og træning, samt en højere grad af forskningsanvendelse for at fremme evidensbaserede interventioner på området.
  • Mangel på efteruddannelse | Deltagerne påpegede, at der ikke findes nogen specifik efteruddannelse for læger, sundhedspersonale eller socialarbejdere inden for misbrugsområdet. Der er et klart behov for formaliserede, kvalitetssikrede og specialiserede uddannelsesmuligheder og certificeringskrav.

 

De områder, der foreslås dækket i et online-træningsprogram for misbrugsbehandling (hårde stoffer), som er under udvikling, omfatter grundlæggende viden om psykopatologi, farmakologi og teknikker til psykoterapi, især familieterapi/ familierådgivning i forbindelse med afhængighed.

Motiverende samtaler, screeningsspørgeskemaer til at vurdere graden af afhængighed, psykisk førstehjælp og henvisninger til de vigtigste servicetilbud for misbrugere af hårde stoffer bør også være omfattet.

Forbedring af kommunikationsevner, etiske og juridiske aspekter samt minimering af forudfattede meninger var også emner, der blev foreslået tacklet i det nye kursus.

De data, der præsenteres i denne rapport, tegner et levende billede af de udfordringer, man står over for i rådgivningen om stofmisbrug (hårde stoffer), og nødvendigheden af et forbedret uddannelsesprogram.

Kernekompetencer, som afsløret gennem scoping reviewet, interviewene med stofmisbrugere/patienter og fokusgrupperne med sundhedspersonale, understreger et betydeligt videnshul i uddannelse indenfor misbrugsbehandling (hårde stoffer) på tværs af forskellige lande.

CARE4SUD-projektet er et svar på disse udfordringer ved at opfordre til opdaterede uddannelsesprogrammer, der er skræddersyet til nye tendenser med det formål at øge antallet af fagfolk, der specialiserer sig i misbrugsbehandling ( hårde stoffer).

Den tværnationale rapport vil være tilgængelig online på alle konsortiets sprog på projektets hjemmeside www.care4sud.eu.